Målrettede medieplaner, der gør en forskel
1. Opgaver, honorar og øvrige omkostninger
ABOUT MEDIAs honorar aftales fra opgave til opgave.
ABOUT MEDIA fremsætter skriftlige tilbud eller oplæg på afgrænsede opgaver, der herefter kan accepteres
af kunden.
ABOUT MEDIA forestår indkøb af den aftalte eksponering i form af eksempelvis bannerreklamer, Facebook,
Youtube m.v. i eget navn og for egen regning. Den aftalte eksponering er herefter indeholdt i det samlede
aftalte honorar, som ABOUT MEDIA får for udførelse af opgaven. ABOUT MEDIAs eventuelle avance på den
indkøbte eksponering er kunden uvedkommende.
Honoraret for opgaven er fast og tillægges moms.
Eventuelle ekstraydelser leveres efter medgået tid, eller der indgås særskilt aftale derom.
2. Fakturering
Opgaverne faktureres almindeligvis forud, medmindre andet aftales.
Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage fra fakturadato.
Ved forsinket betaling beregnes renter og gebyrer i overensstemmelse med rentelovens regler.
3. Fortrolighed
Enhver oplysning, som oplyses til ABOUT MEDIA, eller som ABOUT MEDIA på anden vis modtager i
forbindelse med opgaven, behandles fortroligt.
Materiale, der udleveres til ABOUT MEDIA, uanset materialets form eller medium, behandles og opbevares
fortroligt.
Samtlige medarbejdere, eventuelle freelancere og samarbejdspartnere tilknyttet ABOUT MEDIA er pålagt
tavshedspligt og har underskrevet erklæring herom.
Efter afslutning af en opgave, opbevarer ABOUT MEDIA samtlige dokumenter i 6 måneder, hvorefter de
destrueres.
4. Persondata – privatlivspolitik
ABOUT MEDIA behandler persondata i overensstemmelse med persondatalovens regler.
ABOUT MEDIA er dataansvarlig. Du kan kontakte os på klaus@aboutmedia.dk for nærmere derom.
Følgende personoplysninger indgår i vores behandling af data: Navn, titel, firma, adresse, e-mailadresse
samt telefonnummer på relevante personer.
Vi opbevarer som udgangspunkt oplysningerne i 3 år efter opgavens afslutning. Evt. personoplysninger, der
behandles til brug for bogføringsmateriale, opbevares dog med bogføringsmaterialet i løbende år + 5 år, jf.
bogføringslovens § 12.
Vi behandler tillige personoplysninger i forbindelse med almindelig korrespondance i leverandørforhold og
samarbejder. Når du sender os en e-mail eller kontakter os på telefon, behandler vi naturligvis dine kontaktoplysninger og indholdet af din meddelelse.
Vores juridiske grundlag for at behandle dine personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel
6(1)(f) om behandling på baggrund af en legitim interesse, hvor dine rettigheder ikke tilsidesættes, da vi
kun behandler det allerhøjest nødvendige til besvarelse af din henvendelse og løsning af opgaverne.
Korrespondancen slettes, når den ikke længere er nødvendig til opfyldelse af formålet (besvarelse af
henvendelsen) eller efter 6 måneder fra sidste korrespondance.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af
oplysninger. Det omfatter:
Ret til indsigt: Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget.
Ret til sletning: Du har ret til at få slettet oplysninger.
Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger
begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne –
bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine
personoplysninger.
Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret,
almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én
dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du
finder på www.datatilsynet.dk
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine
personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk
5. Ansvar
ABOUT MEDIA er ansvarlig for den ydede medierådgivning, i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler, dog med de nedenfor anførte begrænsninger.
ABOUT MEDIAs ansvar er – medmindre andet er aftalt – begrænset til et beløb på 5 mio. kroner
ABOUT MEDIA er desuden ikke ansvarlig for indirekte tab eller driftstab, herunder tab af data, avancetab,
goodwill, omdømme m.v.
Ansvaret omfatter ikke eventuelt pålagte bøder eller tilsvarende, hvad enten de tilfalder det offentlige eller
private.
Ansvaret omfatter ikke hæftelse for andre rådgivere eller selvstændige tredjemænd i øvrigt, som ABOUT
MEDIA efter aftale med kunden har overladt dele af opgaven til, eller som kunden har antaget efter vores
henvisning.
6. Ophavsret, forretningshemmeligheder m.v.
ABOUT MEDIA vil få de nødvendige rettigheder til det konkrete skriftlige materiale, som ABOUT MEDIA har
udarbejdet.
ABOUT MEDIA har og beholder dog de egentlige ophavs- og immaterialretlige rettigheder til det
producerede materiale, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
ABOUT MEDIA er ikke forpligtet til at udlevere data, kampagnemateriale og indkøbsfakturaer fra ABOUT
MEDIAs underleverandører og samarbejdspartnere, idet disse oplysninger betragtes som en del af ABOUT
MEDIAs forretningshemmeligheder.
7. Lovvalg og værneting
Nærværende forretningsbetingelser er underlagt dansk ret, og enhver uoverensstemmelse eller tvist, som
måtte opstå på grundlag af forretningsbetingelserne, skal indbringes for de danske domstole.
København den 25. april 2024